Vigtig viden om a-kasser

Som ung er det ikke altid, man lige ved, hvordan en a-kasse fungerer. Man har måske hørt, at de udbetaler dagpenge, hvis man bliver ledig. Men en a-kasse er mere end det. Målet med denne artikel er at komme rundt omkring nogle af de vigtigste ting i forbindelse med a-kasser. Den er opbygget med en række spørgsmål, som bliver besvaret. Udarbejdet sammen med http://akasse-billig.dk/

Kan man bare lige sådan skifte a-kasse?

Du kan faktisk godt skifte a-kasse helt frit. Din anciennitet følger nemlig med over i din nye a-kasse. Denne regel er lavet, hvis nu du ikke bliver tilfreds med den a-kasse, som du har valgt først.

Kan jeg få fradrag for kontingentet?

Du kan få fradrag for dit kontingent til a-kassen. Dette skriver du ind på din forskudsopgørelse, eller også kan du skrive det ind i årsopgørelsen sidst på året. Fradraget kan skifte lidt fra år til år. Fradraget ligger dog omkring på 1/3 af kontingentet til din a-kasse.

Skal jeg være medlem af en a-kasse og fagforening?

Det er hverken lovpligtigt at være medlem af en a-kasse eller en fagforening. Er du medlem af en a-kasse, behøver du heller ikke at være medlem af en fagforening. Du kan vælge de to ting, som det passer dig. Langt de fleste danskere er medlem af både en a-kasse og en fagforening. Det er nemlig en god sikkerhed at have, hvis der nu skulle ske uventede ting på din arbejdsplads. A-kassen er klar til at hjælpe dig, hvis du mister dit arbejde, og fagforeningen kan hjælpe dig, hvis du ikke bliver behandlet ordentligt på dit nuværende arbejde.

Hvad hvis jeg selv siger op?

Hvis du selv siger op, så får du karantæne fra a-kassen i de første 3 uger af din periode som ledig. Det betyder altså, at du ikke vil være berettiget til at modtage dagpenge her. Det er du først, når der er gået de 3 uger, og du i øvrigt ellers lever op til de krav, der er til at kunne modtage dagpenge.

Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?

Priserne på a-kasser er meget forskellige. Der er både de dyre a-kasser, og så er der de billigere a-kasser, der har en pris på omkring 440 kroner om måneden. De dyrere a-kasser er ofte de a-kasser, der er målrettet en særlig branche, hvor de billige a-kasser ofte er de tværfaglige – altså dem der henvender sig til medlemmer i flere forskellige brancher. Inden du melder dig ind i en a-kasse, så bør du altid tjekke op på, hvad priserne på de forskellige a-kasser er, så du ikke får valgt den forkerte. Dermed ikke sagt, at du skal vælge udelukkende ud fra prisen.

Rosa Johnson

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top